Alle børn får tilbudt HPV-vaccination, når de fylder 12 år. Der gives i alt to HPV-vaccinationer, og der skal være mindst fem måneder og maksimalt 13 måneder mellem de to vaccinationer.
Oprindeligt var det kun piger, der blev tilbudt HPV-vaccination, men siden 1. juli 2019 er drenge også blevet tilbudt HPV-vaccination, når de fylder 12 år.
Mellem 1. februar 2020 og 31. december 2021 har et catch-up program sikret, at HPV-vaccination også tilbydes til drenge født i 2006 og første halvdel af 2007 og unge mænd i alderen 18 – 25 år, der har sex med andre mænd.